Klub Rørkjær
en Fritids- og Ungdomsklub i Esbjerg

Medlemmerne i fritidsklubben er fra 9 til 13 år
og i ungdomsklubben fra 13 til 18 år

Klubbens hobbyrum er vores kreative hjørne, som fortrinsvis benyttes af pigerne mellem 9 og 13 år.
I denne aldersgruppe har rummet dog også jævnligt besøg af nogle kreative drenge.

Ungdomsklubbens medlemmer gæster hobbyrummet meget sjældent.
Her er det stort set kun op mod jul, de kommer i tanke om at lave nogle flotte gaver.

Denne hjemmeside startede som en ren ATC-side, for at give mulighed for at bytte (læs længere nede).
Jeg mener dog at der laves så mange flotte ting af vores medlemmer, så de fortjener at blive vist.
Derfor vil der efterhånden komme billeder med smykker, glas, malerier mm.


I 2008 begyndte vi så småt at fremstille ATC-KORT.
I løbet af sensommeren og efteråret blev der lavet en del, men siden har det stået lidt stille.
Til gengæld bliver der lavet mange andre flotte ting, som vi da også gerne vil vise lidt af her.
Hjemmesiden vil derfor i fremtiden også indeholde sider med andre hobbyting,
der er lavet i klubbes hobbyrum.

ATC står for Artist Trading Cards, små kunstværker og bytteobjekter.
Kortene skal være 64 x 89 mm - hvilket svarer til de amerikanske visitkort 
(samme størrelse som pokermon kort, så plastiklommerne herfra kan benyttes til opbevaring).

ATC-KORT-dillen startede i 1997 med en udstilling af 1200 ATC-KORT,
som M.Vänci Stirnemann fra Zürich havde lavet. Han inviterede folk til at komme og bytte med ham.
I dag bliver ATC-KORT byttet over hele verden.

De kan laves af mange forskellige materialer
og bagpå skrives kortets navn - serie nr. - sit eget navn, www. adrs., mail adrs. + underskrift.

Kortene er meget populære, især i Amerika - hvor man bytter ved møder, udstillinger eller pr. post,
men også her i Danmark (og resten af Europa) vinder denne dille frem


Vil du vide lidt mere om vores klub, så er du velkommen til at besøge vores hovedside:
www.klubroerkjaer.esbjergkommune.dk 

Er du i nærheden, er du velkommen til at kigge ind.
Vi er her mandag til fredag eftermiddag
Ringen 42, 6700 Esbjerg
Telf.: 76162700

Opdateret 15/07/2011

Besøg ialt
010526